Sundhed betaler sig – også på arbejdspladsen

Sundhedsindsatser på arbejdspladsen forbedrer både medarbejdernes helbred og virksomhedens bundlinje.
Det lyder næsten for godt til at være sandt – men det er netop, hvad forskningen viser. En systematisk gennemgang og meta-analyse af 15 randomiserede studier dokumenterer, at sundhedsfremmende indsatser på arbejdspladsen – særligt med fokus på kost, fysisk aktivitet og livsstil – ikke blot har effekt på medarbejdernes helbred, men også er økonomisk rentable for arbejdsgivere og samfundet som helhed.

Hvad viser forskningen?

Høj omkostningseffektivitet
I meta-analysen finder forskerne at livsstilsbaserede sundhedsindsatser generelt er rentable. De giver målbare sundhedsforbedringer – som fx vægttab og færre risikofaktorer for livsstilssygdomme – uden at koste mere, end hvad man økonomisk bør betale for disse gevinster.

Forbedret helbred og livskvalitet
Forskerne finder desuden en stigning i quality-adjusted life years (QALY) blandt de medarbejdere, der deltog i sundhedsindsatserne. QALY er et mål, der kombinerer livskvalitet og funktionsniveau, og resultaterne tyder på, at deltagerne oplevede forbedringer af begge parametre – noget, der ofte fører til højere produktivitet og lavere sygefravær.

Stort økonomisk potentiale ved at forebygge:
I Danmark er de økonomiske konsekvenser af sygdomsrelateret fravær og nedsat arbejdsevne betydelige. Ifølge tal fra Dansk Industri og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) koster sygefravær årligt over 37 milliarder kroner, og en stor del af fraværet skyldes livsstilsrelaterede sygdomme som med de rette foranstaltninger i mange tilfælde kan forebygges.

Derfor betaler det sig

  • For hver medarbejder, der deltager i et sundhedsprogram, kan virksomheden vinde på lavere fravær, bedre trivsel, øget arbejdsevne og færre sygedage.
  • Flere interventioner i denne meta-analyse viste ikke bare positive sundhedseffekter, men direkte besparelser for arbejdsgiveren – fx ved reduceret sygefravær og færre læge- og hospitalsbesøg.
  • Investering i sundhed på arbejdspladsen sender et stærkt signal – både til nuværende og kommende medarbejdere om at virksomheden tager ansvar og ønsker at skabe en sund arbejdsplads.

Konklusion: Sundhed på arbejdspladsen = økonomisk sund fornuft

At investere i sundhed på arbejdspladsen handler ikke kun om et personalegode – det er også økonomisk sund fornuft. Virksomheder, der prioriterer sundhed, står stærkere både i konkurrenceevne og som attraktive arbejdspladser.

Reference: M. Vargas et. al. (2021): Economic evaluation of workplace health promotion
interventions focused on Lifestyle: Systematic review and meta-analysis. Publ. in: Journal of Advanced Nursing.

Chauffør der kører i lastbil mens han spiser et æble
Kontakt os i dag

Vil du vide mere?

Finder du ikke nok informationer om din ønskede opgave her på vores hjemmeside, er du altid meget velkommen til at kontakte os til en uforpligtende snak og eventuelt et tilbud på opgaven.

Ring til os på telefon (+45) 00 00 00 00 eller send en mail til navn@domæne.dk. Vi besvarer din henvendelse hurtigst muligt.